Venstre i Vejen kommune
 

Ny kandidat på falderebet ! 

 
 
 

Velkommen til nyhedsbrevet for Venstre i Vejen Kommune! 

Kandidatlisten er nu officielt indleveret og vi nåede netop at kunne tilføje endnu en kandidat. Velkommen til Tove Gæmelke!
Tove arbejder som chef for erhvervsudvikling ved Business Kolding og brænder for erhvervslivets vilkår. Det bliver bare godt med Toves erfaring og baggrund på kandidatholdet. Hun bibringer stor viden og indsigt inden for en lang række af områder, som der i de kommende år skal endnu mere fokus på.


Husk at følge med på Facebook og på vores hjemmeside vejen.venstre.dk og så håber jeg vi ses til en eller flere af vores mange lørdags gåture!


Af Borgmesterkandidat Morten Thorøe

 
 

 
 
 
 
 

Vejen - open by night

Fredag den 3. september var lokale kandidater og Borgmesterkandidat Morten Thorøe tilstede ved Vejen - Open by Night. 

Jens Åge Larsen, kandidat fra Vejen udtaler:

Tak til alle - både besøgende og Venstre-folk - for en god aften med politisk snak og input til Vejens fremtid! Vi havde en lille konkurrence ”kend dine Vejen-kandidater”. Konkurrencen blev vundet af Kurt Jeppesen, tidligere spidskandidat hos Socialdemokratiet. Fantastisk, at selv en socialdemokrat har styr på Venstres kandidatliste! 

 

 

kandidatsamling no. 3

Kandidatsamling No. 3 blev afholdt den 20. September på Rådhuset i Vejen. Her fik vi hilst på vores nye kandidat Tove Gæmelke og kandidaterne blev orienteret omkring aktuelle lokalpolitiske emner. 


Der blev gjort status på valgkampen, diverse forberedelser og planer og delt gode ideer til at møde og komme i snak med borgere i alle afkroge af Vejen Kommune. Humøret er højt og ideerne kreative - I kan godt glæde jer :-) 

 

 

 

Orientering om den økonomiske tilstand i Vejen Kommune

Vel mødt onsdag den 29. september kl. 19.00 i rådhusets kantinen i Vejen


Traditionen tro indbyder kommuneforeningen for Venstre i Vejen Kommune til en orientering om kommunens budget for 2022, her inden det bliver endeligt vedtaget.

 

Borgmester Egon Fræhr og andre fra byrådsgruppen vil orientere om budgettet.

 

Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil deltage i mødet og tag også gerne potentielle nye medlemmer med, som kunne have interesse i at høre om kommunens økonomi og hvordan arbejder med at få tallene til at nå sammen i en kommunal økonomi.

 

 

uddeling af foldere

Vi søger flere frivillige til uddeling af foldere til postkasser. Du er selv med-bestemmende i forhold til tidspunkt, antal og lokation. Kontakt Jane Toft Madsen på toftmadsen@gmail.com eller på tlf. 28835425, hvis du har tid og lyst til at give en hånd med :-)

 
[[+settings.facebook_url:neq=``:then=` `]] [[+settings.twitter_url:neq=``:then=` `]] [[+settings.youtube_url:neq=``:then=` `]] [[+settings.instagram_url:neq=``:then=` `]] [[+settings.linkedin_url:neq=``:then=` `]] [[+settings.flickr_url:neq=``:then=` `]] [[+settings.website_url:neq=``:then=` `]]
facebook twitter YouTube Instagram LinkedIn Flickr Link til hjemmeside
 
 
Ønsker du at kontakte Venstre i Vejen kommune, kan du skrive til vejenvenstre@gmail.com

Venstre i Vejen kommune
c/o Venstres Landsorganisation Søllerødvej 30 Holte 2840 Danmark